Her er en liste med film. Der er skrevet en kort kommentar til nogle af dem. Priserne er kun vejledende. Vi har ikke mulighed for løbende at følge priserne og se om nogen er ændret. 

De udenlandske priser er fra amazon.co.uk., de danske bogpriser fra Saxo.dk.

Har du forslag til film, som mangler på listen, så kontakt os endelig.

  • Adam  (6 pund)
    Vandt Adam P. Sloan prisen på Sundance Film Festival 2009 for bedste film med et videnskabeligt emne. Ellers er det en romantisk komedie i det New York miljø vi kender fra mange andre film. Her skyldes forviklingerne blot at den ene hovedperson – Adam – har Aspergers syndrom.
  • As good as it gets (5 pund)
  • Det bliver ikke bedre (set til 50 kr.)
    Jack Nicholson spiller forfatteren Melvin Udall med OCD – obsessive compulsive disorder. Imidlertid er filmen fra helt tilbage I år 2000. I dag vil vi overveje om hans opførsel ikke også tyder på tegn af Aspergers. I øvrigt fik både Nicholson og hans kvindelige modspiller Helen Hunt hver deres Oskar for deres præstationer.
  • Ben x (4 pund)
    En barsk, film om en person med asperger, der bliver mobbet og flygter ind i et spilunivers for at kunne holde vírkeligheden ud. Vendepunktet kommer, da han beslutter sig for at tage hævn på sin helt egen måde. Filmen er til tider overdreven, men ikke desto mindre interessant, og den giver stof til eftertanke. I 2007 var den nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film.
  • Johnny English (5 pund)
    Rowan Atkinson som Mister Bean er ofte beskrevet som et eksempel på Aspergers syndrom. I denne film viser Rowan Atkinson hvordan en hemmelig agent med træk af Asperger klarer at afsløre skurkens planer, redde Storbritannien og vinde den kønne pige som af en eller anden grund er interesseret i ham.
  • Mary and Max (180 kr.)
    En rørende og alligevel ret skør film med animerede dukker og et pennevenskab mellem en ensom pige og en mand med Asperger. Den fortæller om hvordan han prøver at klare sine nederlag med humor, om venskaber og konsekvenserne af de valg mennesker træffer i livet.
  • Mozart and the whales (3 pund)
    En fortælling om et par hvor begge har Asperger. Den ene interesserer sig for hvaler, den anden for Mozart. Heldigvis interesserer de sig også for hinanden.
  • The Accountant (ca. 14 pund)
    Om en autistisk bogholder.