Om foreningen
Indmeldelse
Mødesteder
Presse og foredrag
Rådgivning
Skrive opgave om Asperger
Links
   
Om Asperger
Diagnoser
Uddannelse
Arbejde
Før & eftertids pensionist
Kærlighed og parforhold
Interesser
Mødet med det offentlige
Problemer
Bøger og film
Foreningens vedtægter
med ændringer vedtaget på generalforsamlingen 21. marts 2009
 
Navn
Foreningens navn er Aspergerforeningen.

Formål
At formulere aspergernes synspunkter, forventninger og behov.
At udbrede kendskabet til og forståelsen for Aspergers syndrom.
At virke som mødested for mennesker med Aspergers syndrom.

Medlemmer
Foreningens målgruppe er personer med Aspergers syndrom og deres pårørende, men enhver, der tilslutter sig foreningens formål, kan optages som medlem. Medlemmer er alle, der har betalt det af generalforsamlingen fastsatte kontingent. Grupper og institutioner kan optages som støttemedlem, dog uden stemmeret. 
Indmeldelse: Kan ske når som helst ved henvendelse til bestyrelsen. 
Udmeldelse: Udmeldelse kan ske når som helst. Forudbetalt kontingent refunderes ikke. 
Kontingent: Der betales et kontingent, fastsat af generalforsamlingen. Der betales forud for ét år ad gangen. Grupper og institutioner opkræves et støttekontingent.

Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Til generalforsamlingen indbydes alle foreningens medlemmer.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året, inden 1. april.
Der indkaldes til ordinær generalforsamling pr. brev eller e-mail senest 30 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden for ordinær generalforsamling:
Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Formanden aflægger beretning om foreningens arbejde i det forgangne år.
Godkendelse af beretning.
Kassereren fremlægger foreningens regnskab for det forgangne år.
Godkendelse af regnskab
Budget og fastsættelse af kontingent
Indkomne forslag. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde inden 20 dage før generalforsamlingen. Forslagene skal være skriftlige.
Valg af formand. Formanden er på valg i ulige år. 
Valg til bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. To bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år.
Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen for en etårsperiode. De kan deltage i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret.
Valg af revisor. Der vælges én revisor og én revisorsuppleant for ét år ad gangen
Eventuelt
Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, såfremt bestyrelsen ønsker det og skal afholdes hvis mindst 20 medlemmer indgiver skriftligt ønske herom. Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som ordinær generalforsamling.
Den til enhver tid lovligt indkaldte generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte medlemmer.

Bestyrelsen
Den daglige ledelse af foreningen varetages af en bestyrelse. Det skal tilstræbes at bestyrelsen er på 5 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med sekretær og kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
Bestyrelsen samles efter indkaldelse fra formanden, eller såfremt 2 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom, dog mindst to gange inden ordinær generalforsamling.
Til gyldig beslutning kræves, at mindst 3 af bestyrelsens medlemmer er til stede.
Det er kassererens ansvar at holde bestyrelsen løbende underrettet om økonomien samt at udarbejde regnskab og status til generalforsamlingen.
Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen indenfor valgperioden erstattes vedkommende med en af bestyrelsen udpeget person, fortrinsvis en valgt suppleant, der så overtager posten indtil næste Generalforsamling.
Der gives et vederlag for deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Beløbet fastsættes af bestyrelsen og meddeles Generalforsamlingen hvert år.

Økonomi
Formanden og to bestyrelsesmedlemmer tegner foreningen.
Bestyrelsen har det fulde ansvar for foreningens anliggender, herunder forvaltningen af foreningens midler.
Foreningens midler kan ikke anvendes til formål, der strider imod foreningens formål.
Bestyrelsen har ikke ret til at stifte gæld på foreningens vegne. Den er kun berettiget til at forvalte penge, der er kommet foreningen til gode i form af kontingenter, offentlige tilskud eller velgørenhed.
Bestyrelsen har ret til at opkræve deltagerbetaling ved arrangementer. I sådanne tilfælde skal der føres et særskilt regnskab.

Foreningens opløsning
Opløsning af foreningen kan kun ske efter vedtagelse på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger.
Ved opløsning af foreningen besluttes det på den sidste generalforsamling hvad der skal ske med foreningens evt. formue i overensstemmelse med lovenes § 2.

Vedtægtsændringer
Kan kun ske efter vedtagelse på generalforsamlingen.

Ikrafttræden
Disse vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 21. marts 2009.